VVS Company er nu en del af Søberg Gruppen
I forbindelse med generationsskifte er den videre drift af VVS Company nu sikret.
Poul Frederiksen og Jørn Laustsen etablerede VVS Company tilbage i 1980 og har således drevet virksomheden i 35 år. Det er vigtigt at virksomheden bliver videreført, som en selvstændig afdeling, hvor der kan bygges videre på de mange gode medarbejdere og kunderelationer, og det er vi sikre på, at VVS Søberg kan realisere, siger de to tidligere ejere.
- VVS Søberg bliver formelt de nye ejere af VVS Company, hvor Søberg vil foresætte med at markedsføre VVS Company, som en selvstændig afdeling, der indgår i Søberg Gruppen. Ud over VVS Søberg og VVS Company, består Søberg Gruppen af virksomhederne SYD GAS og ENERGISERVICE, der udfører serviceopgaver på alle former for energiinstallationerm, siger Poul Frederiksen.
Nye ansvarsområder
Ansvaret for den daglige drift af VVS Company bliver varetaget af afdelingsleder Eli M. Madsen. Han har været ansat i VVS Company i mange år og har dermed et rigtigt godt kenskab til både kunder og medarbejdere.
- Eli M. Madsens opgaver bliver som tidligere at modtage kundehenvendelser, samt koordinering og planlægning af montørernes daglige arbejde, siger Poul Frederiksen.
Til at pleje kunderelationer samt udføre tilbudsgivning, vil salgschef Claus Madsen blive en del af teamet omkring VVS Company. Han får ansvaret for, at VVS Company fortsat er den foretrukne samarbejdspartner, når der skal løses VVS opgaver. Ligeledes får Claus til opgave at sikre den fortsatte udvikling af VVS Company.
Claus har været med i VVS Søberg i mere end 10 år og har tidligere været selvstændig og har dermed et indgående kendskab til branchen.
VVS Company vil ud over det traditionelle VVS arbejde fortsat løse større entreprise- og byggeopgaver. Her vil projektleder Brian Bjerregaard stadig have ansvaret for at afgive tilbud på større renoverings- og byggeprojekter.
Brian vil i det daglige have et tæt samarbejde med VVS Søberg’s entrepriseafdeling, med henblik på at skabe synergi på tværs af afdelingerne til gavn for kunderne.