I efteråret modtog Årstiderne Arkitekter sammen med Silkeborg Kommune og Henton Ejendomme den danske byplanpris for omdannelsen af Silkeborg Papirfabrik til en ny og indbydende bydel. Nu er Papirfabrikken igen med helt fremme, når en tilsvarende europæisk pris for bedste nye byområde skal uddeles.
Det sker 13-14. juni i Bruxelles, hvor en jury skal udpege det bedste byfornyelsesprojekt blandt 50 tilbageværende kandidater. De 50 projekter vil siden blive udstillet hos Foundation for the Architecture i Bruxelles fra oktober 2008 og siden i Bologna fra marts 2009.