23948sdkhjf

Caverion i Aarhus ruster op

Flere industrikunder og flere medarbejdere er nogle af målene for ny afdelingsleder i Østjylland.
Caverion forventer at øge sin Aarhus-afdeling med 10 medarbejdere, så afdelingen kommer til at tælle over 30 ansatte og antallet af lærlinge skal øges.

Det er meldingen fra Michael Jensen, der er ny afdelingsleder for Caverion i Aarhus. Han kommer fra en stilling hos John Drejer A/S.

- I Aarhus forventer jeg mig meget af samarbejdet med VVS- og ventilationsafdelingerne, siger Michael Jensen.

Caverion designer, installerer og servicerer tekniske løsninger til bygninger, infrastruktur, industrianlæg, marine og offshore. I Danmark beskæftiger koncernen flere end 1000 ansatte fordelt på 13 servicecentre.

Et af centrene er i Aarhus, hvor markedet ifølge Michael Jensen er konkurrencepræget. Michael Jensen går efter nye erhvervsindustrikunder og har et stort netværk, som han vil bruge for at få flere ordrer.

- Der er hård konkurrence i Aarhus, og jeg glæder mig til at tage kampen op sammen med medarbejderne. Vi har mange opgaver lige nu, og jeg glæder mig til, at vi får endnu mere travlt, siger Caverions nye afdelingsleder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143