23948sdkhjf

Lundgaard & Tranberg skal udvikle 39.000 m² i København

Ny bydel med erhvervsdomiciler og boliger skal udvikles på den tidligere postgrund ved Københavns Hovedbanegård.
PostNord Danmark besluttede i foråret at flytte sit hovedkvarter fra Tietgensgade og Bernstorffsgade i hjertet af København til lejede lokaler på Amager.

Det har åbnet op for en omdannelse af det 39.000 kvadratmeter store areal ved Københavns Hovedbanegård, som tidligere på året blev solgt til Danica Pension.

Visionen er at omdanne Postgrundens lukkede område til et nyt, åbent og attraktivt kvarter i hjertet af København, og opgaven med at tegne den nye bydel er lagt i hænderne på Lundgaard & Tranberg Arkitekter:

- Hovedstaden vokser med 1.000 nye beboere om måneden, og behovet for nye arbejdspladser melder sig i takt hermed. Derfor skal området som udgangspunkt huse erhvervsdomiciler og boliger, men vil yderligere åbne op for tiltag, der skal understøtte de nye bygninger, samt skabe liv og aktivitet i området til glæde for såvel københavnere som turister, skriver Lundgaard & Tranberg på sin hjemmeside.

Som led i udviklingen er alle københavnere blevet inviteret til at komme med idéer til den kommende bydel. Læs mere på Instagram-profilen Postgrunden 2025 .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109