23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Schneider Electric klar med smart udstilling

Særlig fokus på intelligent teknologi på årets HI-messe i Herning i september.

Maskinerne i den danske industri bliver mere intelligente, og den udvikling vil Schneider Electric, som blandt andet markedsfører varemærket Lauritz Knudsen, vise frem på HI15-messen i Herning i september i år.

Den tekniske leverandør vil sætte særlig fokus på såkaldte smart devices og intelligente løsninger.

- Hvert eneste led i produktions- og forsyningskæden bliver mere intelligent, mere kommunikerende og mere effektivt. Intelligensen er nu flyttet helt ud på produktniveau og ned på fabriksgulvet, siger Jan Kaihøj, salgsdirektør for industrisegmentet hos Schneider Electric i Danmark.

Nye, selvtænkende produkter kaldes for smart devices, og hos Schneider Electric mærker man en stigende efterspørgsel. Årsagen til den voksende efterspørgsel er enkel: Hvis danske virksomheder skal bevare og skærpe deres konkurrenceevne, skal arbejdet udføres hurtigere, mere effektivt og med færrest mulige fejl og afbrydelser.

- Vi er midt i en revolution, hvor smart devices og intelligente løsninger ændrer den måde, vi styrer produktion og forsyning på. Konsekvenserne kan ses direkte på virksomhedernes bundlinje i form af kontante fordele, siger Jan Kaihøj.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.188|