23948sdkhjf

Rødovre Stationscenter skal rejse sig fra asken.

Selskabet Rødovre City overtager brandtomten fra AAB.
I oktober 2013 nedbrændte Rødovre Stationscenter, og nu ser der endelig ud til at være forandring forude for brandtomten ved S-togstationen, skriver Byens Ejendom, et nyhedsmedie for Videnscenter for Byudvikling.

Grundens ejer, den almene boligorganisation AAB, har indgået en betinget salgsaftale med selskabet Rødovre City.

- Det er glædeligt, at vi nu ser ud til at slippe af med den brandtomt, der har skæmmet området i så lang tid. Grunden har været en klods om benet på AAB i flere år, men nu kan de endelig komme videre og Rødovre kan få et område, hvor der er liv og mennesker, siger Rødovres borgmester Erik Nielsen i artiklen.

Salget er blandt andet betinget af, at den nye ejer udarbejder en lokalplan, som kan godkendes af byrådet. Erik Nielsen forventer, at Rødovre City vil opføre et byggeri af høj arkitektonisk kvalitet, der både rummer almindelige boliger, ungdomsboliger og småerhverv, men også i nogen grad detailhandel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109