Ganske som ventet har Per Aarsleff A/S indgået kontrakt med Frederikshavn Havn A/S, som er på vej med en omfattende udvidelse af havneområdet.
Projektet har været i funktionsudbud, og Aarsleff skal udføre udvidelsen i totalentreprise med datterselskabet VG Entreprenør A/S og Rohde Nielsen A/S som underentreprenører. Grontmij A/S er med som rådgiver.
Kontrakten, der løber op i 552 millioner kroner, omfatter første etape af en større udvidelsesplan. Aarsleff skal udføre 600 meter ny kaj, som er forberedt til høj kajlast, etablere et 30 hektar stort bagland samt udvide og uddybe sejlrenden til 12 meter.
Byggeriet begynder efter planen i 2016. og skal være afsluttet i foråret 2018. Kontrakten ændrer ikke Aarsleffs forventninger til resultatet for regnskabsåret 2014/15.