23948sdkhjf

Første husspadestik i FredericiaC

Frederikshuset bliver navnet på det første byggeri i den nye kanalby ved byens havn.
Tirsdag den 6. oktober kan borgmester Jacob Bjerregaard tage det første spadestik til det historiske byggeri, der sætter gang i en helt ny bydel på kanten af Lillebælt, skriver lokalavisen Fredericia Dagblad.

Fakta om Frederikshuset

Frederikshuset – der er det første byggeri i bydelen FredericiaC – har fået sit navn som en hyldest til Frederik den 3., der grundlagde Fredericia i 1650.

Boligselskabet Futura Fredericia er bygherre. Investoren bag ejerboligerne og erhvervslejemålene er Frederikshuset A/S, mens O. Adsbøll & Sønner A/S er totalentreprenør på projektet.

SAHL Arkitekter er arkitekt og Oluf Jørgensen er ingeniør.
For et års tid siden tog FredericiaC første spadestik til den første kanal sammen med hele Fredericia. Det er ud til den kanal, at Frederikshuset nu bliver bygget.

Byggeriet omfatter 41 almene boliger, 13 ejerlejligheder og 600 kvadratmeter kontorlokaler.

Mere end 100 er skrevet på venteliste til de 41 almene boliger, der udlejes af Futura Fredericia.

Home Fredericia står for salget af de 13 ejerlejligheder, hvoraf der foreligger betingede købsaftaler på ca. halvdelen.

De første beboere ventes at kunne flytte ind ved udgangen af 2016, skriver Fredericia Dagblad.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079