23948sdkhjf

C.C. Contractor bygger Hernings hidtil største plejehjemsbyggeri

Vinderprojekt fra totalentreprenøren C.C. Contractor A/S, Herning. 101 gamle plejehjemsværelser på plejehjemmet Lindegården skal ombygges til 120 moderne plejeboliger. Budgettet er på 185 mio. kr.
Planlægningen af Herning Kommunes hidtil største plejehjemsbyggeri – en om- og nybygning af plejehjemmet Lindegården – har været i gang siden efteråret 2006, da byrådet i forbindelse med godkendelsen af budget 2007 besluttede at igangsætte byggeriet. Det samlede budget for byggeriet udgør ca. 185 mio. kr.

28. januar forelå der fem idéskitser fra tilbudsgivere, og af dem blev to projekter valgt ud til yderligere granskning. Bedømmelsesudvalget er nu klar med en indstilling om, at der skal arbejdes videre med forslaget fra den vindende totalentreprenør, C.C. Contractor A/S, Herning med det mål, at der kan indgås en endelig entreprisekontrakt.

Projektet indebærer, at de eksisterende 101 gamle plejehjemsværelser erstattes af i alt 120 større plejeboliger. I efteråret 2007 besluttede Byrådet, at i alt 18 af de kommende boliger skal etableres specielt for borgere med diagnosen Huntingtons Chorea. I tilknytning til disse boliger etableres et videnscenter om Huntington Chorea, som bla. sælger rådgivning til andre kommuner om de særlige problemstillinger, der er forbundet med denne sygdom.

Byggeriet ved Lindegården skal starte efter sommerferien. Det vil forventes at strække sig over en periode på mere end 3 år, således at nybyggeriet kan afsluttes i efteråret 2009, mens ombygningen af de bestående bygninger herefter vil ske i særskilte etaper af ca. 9 måneders varighed.

- Dette nye store byggeri indgår i en omfattende plan for renovering af Herning Kommunes plejeboliger. Vi har netop færdiggjort 80 plejeboliger ved Vesterled, og i de kommende år skal der yderligere igangsættes byggeri ved Nørregades Plejehjem, i Lind og i Tjørring. Når planen er tilendebragt, står Herning Kommune godt rustet med moderne og tidssvarende faciliteter til at imødekomme behovet fra det stigende antal ældre, siger formanden for social- og sundhedsudvalget, Christen Dam Larsen.

Kilde: Herning Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235