23948sdkhjf

Første spadestik klar til ny dagligvarebutik i Bælum

Lund & Staun er totalentreprenør på butiksbyggeri i Bælum mellem Aalborg og Hadsund
Efter lang tids forberedelse er bestyrelsen for Bælum Butikshus ApS nu klar til at invitere alle interesserede til at overvære første spadestik til byggeriet.

Det foregår mandag 19. oktober sidst på eftermiddagen på byggepladsen på hjørnet af Vestergade og Skolevej

Deltagerne opfordres til selv at tage egen spade med for sammen at tage første spadestik.

Bagefter er bestyrelsen vært for øl og vand på byggepladsen.

Bælum Butikshus ApS er et ejendomsselskab, som står for opførelsen af en bygning, som lejes ud til et driftsselskab, der driver dagligvarehandelen i byen.

Folkeanparter
Formålet med selskab er at sikre den fremtidige dagligvarehandel i Bælum.

For at butiksprojektet på 1.000 kvm. har kunnet realiseres, har betingelsen fra kreditforeningen for at støtte byggeriet og yde de nødvendige lån, at der først blev tegnet mindst 1.000 folkeanparter på hver 2.500 kr.

Dette beløb blev sikret blot knap fire uger efter at arbejdet med salg af folkeanparter blev indledt.

- På nuværende tidspunkt er der tegnet anparter for et samlet beløb på 2,83 mio.. 375 forskellige lokale borgere, foreninger og erhvervsvirksomheder står bag, og vi fortsætter med at tegne anparter frem til 31. december oplyser Bente Søgaard som formand for bestyrelsen og tilføjer:

- For jo større sum vi kommer op på, jo hurtigere bliver bygningen gældfri.

Butik klar 1. maj 2016
Arbejdet med at opføre den 1.000 kvm. store nye dagligvarebutik nabo til skolen i Bælum har ifølge Bente Søgaard været i udbud.

- Her blev byggefirmaet Lund & Staun A/s i Svenstrup valgt som totalentreprenør, og efter tidsplanen skal den nye butik stå klar til indvielse 1. maj næste år, påpeger hun.

Idéen til en ny dagligvarebutik i Bælum blev fostret ved det første indledende lokalrådsmøde i november 2014 i Bælum Skovpavillon.

Her påpegede købmand Sten Jensen nødvendigheden af en anden helt ny dagligvarebutik end hans nuværende i Østergade med begrænsede udvidelsesmuligheder for at sikre et generationsskifte i Bælum.

Efter mødet i skovpavillonen etablerede en gruppe lokale ildsjæle en arbejdsgruppe, der siden har arbejdet videre med planerne for Bælum Butikshus som et anpartsprojekt.

I begyndelsen af maj i år var der stiftende generalforsamling for ejendomsselskabet Bælum Butikshus ApS

Den planlagte nye dagligvarebutik er i sin udformning fuldstændig identisk med den Super Spar butik, som købmand Sten Jensen oprindelig havde planer om at opføre på grunden.

Når den nye dagligvarebutik står klar, bliver det også Sten Jensen, der som lejer skal stå for den daglige drift.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094