En tidligere administrationsbygning på Hotel Vejlefjord bliver ombygget til 23 hotelværelser. Samtidig udbygger hotellet sine termiske bade, som i dag er cirka 1.000 m2, med en tredjedel. Det skriver horesta.dk
Udbygning skal give mulighed for at lægge lokaler til større konferencer samt give konferencegæsterne bedre faciliteter.
- Vi kan tydeligt mærke, at vi har fundet en særlig position i markedet for møder og konferencer ved at bruge De Termiske Bade aktivt i markedsføringen. Og så tiltrækker badene selvfølgelig rigtig mange private gæster, der bare vil have en god oplevelse i form af velvære og ny energi til en travl hverdag, fortæller direktør Flemming Jakobsen.