23948sdkhjf

Nu starter udviklingen af Søndre Havn

Arkitektgruppen opfører 44 lejligheder, der bliver det første projekt på Søndre Havn i Køge.
- Salget af lejlighederne er gået over al forventning. Vi har allerede på nuværende tidspunkt solgt 33 lejligheder, samt flere reserverede, og er derfor klar til at bygge lige så snart Køge Kyst er færdig med områdets byggemodning, siger udviklingsdirektør Tony Christrup fra Arkitektgruppen.

Strandengen blev udbudt til salg i slutningen af juni måned, og første spadestik forventes at blive taget foråret 2016. De 44 nye lejligheder vil herefter stå færdige i april 2017 – med udsigt over Køge Bugt

- Køge udvikler sig med stormskridt i disse år og er ved at blive hele Sjællands regionale kraftcenter. Udviklingen af Søndre Havn trækker os endnu et skridt i den rigtige retning. Nu kan vi tilbyde endnu flere attraktive boliger med direkte adgang til både strand og en bymidte fyldt med indkøbsmuligheder og oplevelser, siger borgmester Flemming Christensen (K) fra Køge Kommune.
Projektet, der har Tegnestuen Vandkunsten som arkitekt, opføres tæt på både erhverv og rekreative områder.

Køge er i øvrigt et helt nyt område for Arkitektgruppen, som har hovedsæde i Odense, men primært udvikler boliger i København.

- Vi synes, at den markante udvikling Køge Kommune gennem de seneste år har gennemgået med nye store infrastruktur- og udviklingsprojekter, er utroligt spændende, og det er derfor attraktivt for os at være med til at investere i Køge i form af nye boligprojekter, siger Tony Christrup.

Blandt de store udviklingsprojekter i Køge er bl.a. det kommende universitetssygehus, udbygningen af erhvervshavnen og udviklingen af det nye bykvarter Søndre Havn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065