En 52-årig kvinde fra Ringkøbing er fredag formiddag blevet dræbt i forbindelse med en arbejdsulykke på Vestas' fabrik i Videbæk, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Ulykken skete omkring klokken 10 i forbindelse med håndteringen af en cirka fem ton tung møllevinge. Her kom kvinden i klemme mellem vingen og en reol.
AnnonceVed ankomsten til Regionshospitalet i Herning blev hun erklæret død.
Ifølge politiet skete ulykken, da en kran, der holdt vingen, pludselig begyndte at svinge, skriver Ekstra Bladet.
AnnonceArbejdstilsynet skal nu undersøge årsagen til ulykken.
Kvindens nærmeste pårørende er underrettet.
/ritzau/
Annonce