23948sdkhjf

Fare for nedstyrtning på mange byggepladser

En uvarslet aktion resulterede i 167 forbud og strakspåbud.
Arbejdstilsynet konstaterede onsdag på en uvarslet aktion, at en række byggepladser har alvorlige problemer med sikkerheden. I alt 101 byggepladser fik besøg og modtog tilsammen 167 forbud og strakspåbud.

På en byggeplads, hvor man opførte boligblokke, stødte Arbejdstilsynet flere steder på farer for nedstyrtning. Et sted var der i anden sals højde afspærret med plastikbånd ved kanten, hvor der skulle have været opsat rækværker.

Et andet sted på samme etage var et rækværk væltet, og der var derfor ingen afskærmning og således risiko for at styrte ned fra kanten af bygningen.

- Byggeriet er generelt en branche, hvor der sker mange ulykker. Der anmeldes cirka dobbelt så mange arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen sammenlignet med alle branchegrupper tilsammen, når der tages højde for antallet af beskæftigede, fremhæver Arbejdstilsynet i en pressemeddelelse.

I nærmeste fremtid vil Arbejdstilsynet igen besøge de byggepladser, som onsdag fik strakspåbud eller forbud.

Fakta om aktionen
Arbejdstilsynets aktion på 101 af landets byggepladser resulterede i 167 forbud og strakspåbud. Der blev hovedsageligt slået ned på følgende områder:

Fare for nedstyrtning til lavere niveau
Fare for at falde og snuble i samme niveau
Fare for at komme til skade ved manuel håndtering
Fare for nedfaldende genstande
Fællesforanstaltninger og bygherrens pligter
Anden alvorlig fare der ikke vedrører fokusområderne ovenfor
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094