23948sdkhjf

Her er de prækvalificerede til Danmarks nye arkitektskole

Arkitekter fra Danmark, Frankrig og Japan skal komme med bud på, hvordan Arkitektskolen Aarhus’ ambitiøse byggeri skal se ud.
42 teams fra ind- og udland udgjorde feltet, da fristen for at anmode om prækvalifikation til projektkonkurrencen udløb.

Nu er tre teams udvalgt, og Arkitektskolen Aarhus kan dermed tage hul på næste fase i processen, der kulminerer, når den 17.000 kvadratmeter store arkitektskole står klar til indvielse i 2020 på Godsbanearealerne midt i Aarhus by.

De prækvalificerede er:
• Lacaton & Vassal (Frankrig) sammen med Powerhouse og Kristine Jensens Tegnestue.

• Sanaa (Japan) sammen med B+G Ingenieure og Sasaki and Partners.

• Bjarke Ingels Group (Danmark) sammen med Transform, Rambøll og SLA.
- Vi er meget tilfredse med den store interesse, der er vist for vores nye skole. Over halvdelen af ansøgerne kommer fra udlandet. Ikke kun fra Europa, men eksempelvis også fra Japan og USA. Og der er mange store, anerkendte danske og udenlandske arkitektnavne imellem, fortæller Arkitektskolens rektor, Torben Nielsen.

Bygningsstyrelsen overrakte fredag formiddag beskeden til de prækvalificerede, der ser frem til at komme i gang med arbejdet. De må dog væbne sig med tålmodighed, idet feltet af deltagere først vil være komplet, når projektets store, internationale idékonkurrence er afsluttet.

Idékonkurrencen udskrives i begyndelsen af december måned og er åben for arkitekter og arkitektstuderende verden over. Herfra udvælges ligeledes tre deltagere, som sammen med de tre prækvalificerede går videre til projektkonkurrencen, der forventes udskrevet i efteråret 2016. Her skal de give hver deres bud på, hvordan den nye arkitektskole skal se ud. En endelig vinder forventes udpeget i foråret 2017.

For at skabe højere budgetsikkerhed forventes projektet senere udbudt i en totalentreprise med omvendt licitation. Vinderen af projektkonkurrencen vil blive tilknyttet totalentreprenøren og skal derved lede designet helt fra den spæde idé til færdigt byggeri.

Idékonkurrencen får sin helt egen platform på hjemmesiden www.newaarch.dk .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125