23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

COWI står bag verdens længste bro

COWI har netop vundet opgaven med at designe en 40 km lang bro-forbindelse mellem Bahrain og Qatar. Kontrakten lyder på den nette sum af en halv milliard kr.

Broingeniørerne hos COWI har netop vundet kontrakten på at designe en 40 km lang broforbindelse mellem Bahrain og Qatar.

COWI har siden 2001 arbejdet for bygherren Qatars Indenrigs- og landbrugsministerium, og sammen med DHI, Sund og Bælt Partner og arkitekter fra Dissing + Weitling har COWI udarbejdet en forundersøgelse, en miljøvurdering af forbindelsen, den endelige linjeføring samt et forprojekt. Projektet gik dog i stå i 2002 på grund af problemer med finansieringen. Nu er man altså blevet enige om finansieringen og har antaget COWI til at løse den store opgave.

Først arbejdede COWI som bygherrerådgiver men har skiftet side og arbejder nu for entreprenørgruppen.

COWI skal allerede om syv en halv måned være klar med hovedprojektet, der skal bruges som udgangspunkt for entreprenørernes endelige prisfastsættelse. Allerede nu er man i gang med at samle en gruppe af hydraulikere, brofolk, geoteknikere og betoneksperter og regner med at have 100 mand på opgaven, når arbejdet går i gang til næste efterår.

- Vi kommer både til at involvere danske fagfolk og broeksperter fra vores datterselskaber i Korea og Canada. Og så kommer vores lokale afdeling i golfen til at designe de store tilslutningsanlæg i begge lande, siger Anton Petersen fra COWI.

Venskabsbroen, som broen over den Persiske Golf er døbt, skal stå færdig i 2013.

Kilde: Ingeniøren

BREAKING
{{ article.headline }}
0.099|instance-web02