23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vinduer med støvfrie persienner

Rationel Vinduer kan nu levere vinduer med forenklet rengøring, fordi persiennen er indbygget i termoruden.

Persienner samler normalt støv og kan være besværlige af rengøre.

Men nu kan man nyde alle persiennens fordele med den præcise styring af lysindfaldet - og samtidig helt slippe for den tidskrævende rengøring.

Rationel Vinduer tilbyder nemlig nu at levere vinduer, hvor der er indbygget en persienne mellem de to glaslag i termoruden. Ved at placere persiennen inde i selve termoruden opnås en række hygiejniske og praktiske fordele. For det første kan persiennen ikke samle støv, og den skal derfor aldrig rengøres eller vedligeholdes. Dernæst kan vinduet åbnes og lukkes uden besvær, og man undgår helt den flagrende og klaprende persienne. Og endelig er det en elegant og diskret løsning, der ikke forstyrrer vinduets design.

Isoleringsevnen og kvaliteten er også i top. Persiennen er indbygget i en moderne og fuldstændig tæt energirude, og persiennen går derfor ikke ud over rudens U-værdi. Tværtimod forbedrer den rudens isoleringsevne en smule, når den er trukket ned. Selve betjeningen er både praktisk og gennemtestet og fungerer via et magnetsystem, således at risikoen for mekanisk beskadigelse er absolut minimal.

Ruderne med de specialindbyggede persienner tilbydes monteret i Rationels vinduer af træ/alu-typen, og der kan frit vælges mellem ni forskellige farver til persiennerne.

Kilde: Rationel Vinduer - www.rationel.dk

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web03