23948sdkhjf

Ambercon udskifter topledelsen efter nyt underskud

Den nordjyske betonelementproducent udskifter både bestyrelsesformand og direktør efter tre underskud på stribe og udsigt til et fjerde år med røde tal på bundlinjen.
Ambercon gør hovedrent i toppen af virksomheden, hvor både direktør Martin Bloch og bestyrelsesformand Jørgen Iversen med øjeblikkelig virkning er udskiftet med henholdsvis Torben Enggaard og Torben Simonsen.

Udskiftningen sker som en direkte konsekvens af de seneste tre års underskud samt udsigten til et fjerde regnskabsår med røde tal på bundlinjen hos den nordjyske betonelementproducent.

- Den nuværende ledelse har haft fokus på at skære til og begrænse underskuddet. Det har været nødvendigt, men jeg må også konstatere, at det ikke har givet de ønskede resultater. Det har vi haft en løbende dialog om de seneste måneder, og nu har jeg i samråd med mine rådgivere valgt at sætte et nyt og mere vækstorienteret hold, siger Søren Enggaard, der er hovedaktionær i selskabet.

Fokus på stolthed
Torben Enggaard – der er søn af Søren Enggaard og dermed tredje generation i den nordjyske entreprenørfamilie – bestred posten som direktør i Ambercon fra 2005 til starten af 2014, hvorefter han havde behov for et pusterum oven på kriseårene. I sommeren 2014 tiltrådte Martin Bloch som ny direktør for Ambercon, så han nåede altså knapt halvandet år på posten, før der blev skiftet ud.

Pusterummet har Torben Enggaard blandt andet brugt som direktør i Connovate, der er grundlagt i et samarbejde mellem Arkitema og Ambercon, samt et stort vindmølleprojekt i Skotland.

Torben Simonsen – der til daglig fungerer som direktør i konsulentvirksomheden PlusPart – er ny mand hos Ambercon, hvor han indtager posten som bestyrelsesformand.

- Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet, og jeg ser Ambercon som et nordjysk industriikon med et meget stort potentiale. Vi har en god base i dygtige medarbejdere og moderne produktionsfaciliteter, og vi skal nu have fokus på at skabe større stolthed i virksomheden med fokus på lønsomhed og vækst, pointerer Torben Simonsen, som kan trække på mere end 30 års erfaring fra finanssektoren – senest som områdedirektør i Nordea i Region Nordjylland.

Familieoverhoved vender tilbage til bestyrelsen

Ud over direktør- og bestyrelsesformandsposten skifter Ambercon ud på to pladser i bestyrelsen. Torben Enggaard udtræder sammen med Ole Christian Vad, og de erstattes af Thomas Raunsbæk og Søren Enggaard, der altså ejer virksomheden i selskab med sønnerne Torben og Carsten Enggaard.

Ambercon har hovedsæde i Støvring og produktion i Støvring og Rødekro. Virksomheden har 180 medarbejdere og en omsætning i seneste regnskabsår på 217 millioner kroner. Markedsandelen i Danmark er på syv procent, og Ambercon afsætter i stigende grad også sine produkter i Sverige og Norge.
Lærerige tæsk
Hans viden herfra skal bruges til at sikre, at Ambercon får en mere profitabel bid af kagen i betonelementbranchen, som generelt er blevet bedre til at tjene penge i løbet af det seneste år. Således viste Licitationens brancheanalyse fra oktober , at samtlige aktører i branchen havde forbedret indtjeningen i løbet af det seneste regnskabsår – men her var Ambercon samtidig også den eneste aktør med underskud på driften.

- Betonelementbranchen generelt og Ambercon i særdeleshed blev hårdt ramt af krisen. Vores nye fabrik i Støvring stod klar på det dårligst tænkelige tidspunkt, og det har givet os nogle tæsk. Men vi har også lært meget, og jeg føler mig sammen med de dygtige medarbejdere og den nye bestyrelse godt rustet til at vende virksomhedens udvikling, siger direktør Torben Enggaard.

Han tør ikke love overskud i indeværende regnskabsår. Til gengæld er de sidste par års smalhals, hvor omsætningen er reduceret med cirka 40 procent, afblæst.

- Jeg går meget ydmygt til opgaven og ved, at der fortsat er en del udfordringer. Indeværende regnskabsår, der går til 30. april 2016, tegner til at blive det 4. i træk med røde tal, men vi er af den overbevisning, at vi ikke kan spare os ud af problemerne. I stedet skal vi have mere fokus på lønsom produktion og nysalg, og det bliver min vigtigste opgave, siger Torben Enggaard om den forestående opgave.

Læs brancheanalysen:

Betonelementer er atter penge værd

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141