23948sdkhjf

Kullegaard ansætter i stor stil

Eksisterende markeder udvides, og nye skal indtages. Det kræver flere hænder, og virksomheden forventer at runde 60 ansatte i løbet af kort tid.
For blot tre måneder siden beskæftigede Kullegaard 41 ansatte. I dag er tallet 57, og udviklingen fortsætter.

Således byder virksomheden i februar velkommen til endnu en ny medarbejder, og i løbet af kort tid vil yderligere 3-4 stillinger blive slået op.

- Vi er glade og stolte over, at vi er nået til et punkt, der kræver, at vi ansætter så mange nye medarbejdere på én gang. Det betyder nemlig, at vi er godt i gang med at opfylde vores strategiske mål om større lønsomhed og stærkere organisation, siger direktør Thomas Kullegaard.

Det er ikke mindst etableringen af et nyt kontor i København tidligere på efteråret, der spiller ind på den aktuelle vækst i medarbejderstaben. Kontoret, der er placeret på første sal i en ejendom på Trekronergade i Valby, huser for øjeblikket ti medarbejdere, og der rekrutteres fortsat både hertil og til hovedkontoret i Holbæk.

Kullegaard nuværende strategi har to overordnede mål; større lønsomhed og en stærkere organisation. Det kræver et øget fokus på de enkelte projekter og på at skabe værdi; for kunderne og for virksomheden selv.

Derudover skal fagligheden styrkes for at imødekomme markedets krav og for at sikre adgang til nye typer af kunder. Som led i den igangværende oprustning har virksomheden derfor fokuseret på at ansætte medarbejdere med specialkompetencer, som kan give adgang til nye markeder. Det er for eksempel inden for brandrådgivning, som er et nyt satsningsområde i Kullegaard.

- Vi er godt i gang med at opfylde vores strategiske mål om større lønsomhed og stærkere organisation. Vi byder hver og en velkommen, siger Thomas Kullegaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14