ABM har netop sendt sin tredie mobile gulvfabrik ud på veje og byggepladser.
Den første gulvfabrik blev taget i brug 1999 og gjorde ABM Gulve samt gulvtypen kendt i byggebranchen. Den anden kom til i 2004. Alle tre er bygget ud fra samme opskrift: En samlet enhed med siloer med pulvermateriale, vandtank, blande- og pumpeanlæg, som drives af en dieselgenerator, samt veje- og andre måleapparater. Anlægget er opbygget på en trailer, som fuldt lastet vejer 48 tons, hvoraf 30 tons pulvermateriale, og indrettet, så den i princippet er uafhængig af vand og el på byggepladsen.
Den seneste mobile gulvfabrik til flydegulve har en pumpekapacitet fra 2 til 20 tons flydemateriale i timen, og pumpehøjde på op til 50 m. Da slangerne rækker 150-175 m, kan de fleste byggerier - uanset beliggenhed og højde - forsynes med ABM Gulves flydegulve.
Flydegulve – lutter gode egenskaberFlydegulve er som type i kraftig fremgang i byggeriet på grund af lutter gode egenskaber. Først og fremmest er flydemassen selvnivellerende, hvilket får arbejdet til at skride hurtigt frem, med måske 500-700 kvm gulv lagt i timen, og i den sidste ende sikrer et flot plant gulv i vater.
Gulvmassen hærder i løbet af et døgn, så håndværkerne herefter kan gå på den. Og den er gennemhærdet og gennemtør på tre-fire uger, afhængig af lagtykkelse, underlag, temperatur m.v.
Der er andre fordele: Med ABM Gulves mobile gulvfabrikker er der ikke behov for blandeplads. Og flydegulve indebærer store arbejdsmiljøfordele: Intet støv, ingen løft af tunge sække og ingen uheldige arbejdsstillinger.
De selvnivellerende gulve, som findes i de to grundtyper flydemørtel og flydeanhydrit, blev i begyndelsen kun lagt i ”rå” versioner, dvs. som industri- og lagergulve. Skulle de bruges i f.eks. kontorlokaler, var det som underlag for den endelige gulvbelægning som tæpper, linoleum og vinyl.
Patiogulve - termogulveGennem årene har ABM Gulve udviklet egne recepter på pulverblandinger samt indført efterbehandling af det færdighærdede, optørrede gulv i form af slibning, polering og overfladebehandling.
Hermed er der kommet en række nye unikke gulvprodukter. Det er forfinede udgaver af industrigulve, som arkitekter, ingeniører, entreprenører og naturligvis først og fremmest kunderne, bygherrerne, har taget til sig. Disse gulve går under navnet patiogulve, og man ser den i indgangspartier og hall’er, i kontorer og mødelokaler, kantiner og restauranter, forretninger osv.
Seneste gulvprodukt inden for flydegulve er termogulve, hvor flydemassen er iblandet specialcoatede polystyren-kugler, som fordeler sig jævnt i massen. Metoden er udviklet i Italien og hentet til Danmark af ABM Gulve.
Termogulve anvendes som ”flydende isoleringsmateriale”, der udlægges i stedet for traditionel isolering – med mange arbejdsmæssige og kvalitetsmæssige fordele.