23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Generationsskifte i Danske Fragtmænd

1. januar overtager Jørn P. Skov posten som administrerende direktør fra Kjeld Frederiksen

Siden starten af 2015 har bestyrelsen i Danske Fragtmænd arbejdet for at gøre klar til det generationsskifte, der nu træder i kraft i virksomheden pr. 1. januar 2016.





Det skriver Transportmagasinet.





Kjeld Frederiksen, der har varetaget arbejdet som administrerende direktør siden 2007, giver nu stafetten videre til økonomidirektør Jørn P. Skov. Han er cand. oecon., er netop fyldt 50 år og blev ansat som økonomichef i Danske Fragtmænd a.m.b.a. den 15. februar 1995 og udnævnt til økonomidirektør i 2007.





Kjeld Frederiksen, der fortsætter som koncerndirektør for Fragtmænd Holding A/S og bestyrelsesformand for Danske Fragtmænd A/S, er godt tilfreds med timingen.





- Jeg blev 70 år tidligere på året, så tiden er inde. Jeg har set frem til generationsskiftet og er glad for, at det lykkedes. Ikke mindst, at vi har fundet en intern kandidat til stillingen, siger han.





Netop at det er lykkedes at finde én fra egen fold, er noget, Kjeld Frederiksen lægger meget vægt på. Og han har kun ros til overs for den nye administrerende direktør.





- Han har været med hele vejen igennem, så han har et indgående kendskab til Danske Fragtmænd. Det betyder, at vi får en noget lettere overgang, og så kan vi videreføre de handlingsplaner, vi har arbejdet med, når man har nogen, der har været med i processen hele vejen, siger han.





Danske Fragtmænd koncernen råder over 24 terminaler fordelt over hele landet samt 1.400 kørende enheder. Der er i alt 3.000 ansatte, og den samlede omsætning overstiger 3 mia. kr. Derudover råder koncernen over mere end 200.000 m² logistiklagre.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.086