23948sdkhjf

Forsigtig lønfremgang for VVS’ere

Trods travlhed i branchen er reallønsfremgangen næsten til at overse.
Ledigheden i VVS-faget er i bund. Alligevel stikker lønniveauet ikke af, konstaterer fagforbundet Blik & Rør i ny opgørelse.

I en lønstatistik for oktober og november 2015 har det vist sig, at lønnen i gennemsnit steg med 2,06 kroner i forhold til samme periode af 2014. Det svarer til en lønfremgang på 1,1 procent. Og da forbrugerpriserne steg med 0,5 procent, er reallønsfremgangen i VVS-faget 0,6 procent.

De ansatte i VVS-branchen oplevede fra 2009 til 2012 en reallønsnedgang på 6,5 procent. I de sidste tre år er reallønnen i faget i gennemsnit steget med 2,6 procent.

Blik & Rørs seneste lønstatistik er baseret på svar fra 2762 timelønnede VVS-svende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094