Bekræftelsen kommer, efter at rygterne har floreret i de russiske medier om, at FLSmidth har indgået aftale med LLC Tambov-cement på levering af udstyr og maskiner til en cementfabrik. Fabrikken skal opføres i Tambov regionen i det vestlige Rusland.
- FLSmidth kan bekræfte rigtigheden af denne oplysning. Hvis og når aftalen bliver bindende vil vi omgående oplyse markedet herom, skriver virksomheden i en fondsbørsmeddelelse.
FLSmidth forhandler løbende mange potentielle aftaler på det globale marked. For at disse betragtes som bindende, forudsætter det udover underskrift af kontrakt, bl.a. udveksling af forudbetaling og garantier, etc´.