23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Aarsleff indsætter ny bestyrelse i Hansson & Knudsen

Aarsleffs overtagelse af entreprenørvirksomheden Hansson & Knudsen A/S i Odense medfører udskiftning af hele bestyrelsen.

Landets største entreprenørvirksomhed Per Aarsleff A/S har nu endegyldigt fået indlemmet det fynske entreprenørfirma Hansson & Knudsen A/S i koncernen.

Overtagelsen blev endelig godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sidste uge, og onsdag er overtagelsen formelt trådt i kraft.

Samtidig er bestyrelsen ifølge CVR-registret også udskiftet, hvor formand Jan Hollmén og de to bestyrelsesmedlemmer Jørgen Hansson og Michael Knudsen er trådt ud af bestyrelsen.

I stedet har Aarsleff indsat en bestyrelse med Aarsleffs adm. direktør Ebbe Malte Iversen som ny formand sammen med Lars Carlsen, Mogens Vedel Hestbæk, Jesper Kristian Jacobsen og Hans Anker Nielsen.

Hansson & Knudsens nuværende adm. direktør, Povl Christensen, fortsætter på posten.

Det var tilbage i oktober sidste år, at

at Per Aarsleff A/S annoncerede sin overtagelse af Hansson & Knudsen A/S

. Overtagelsen omfatter også datterselskaberne Håndværkergården A/S i Odense, PH-Byg Faaborg A/S og Johan C. Nielsen A/S i Sønderborg.

Hansson & Knudsen omsatte i 2014 for i alt 742 mio. kroner og beskæftigede 419 medarbejdere.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125