23948sdkhjf

STB Byg overvejer sjællandsk afdeling

Et stigende antal entrepriser og prækvalifikationer får sandsynligvis Vejle-virksomheden til at etablere en selvstændig afdeling øst for Storebælt.
Det startede med et par mindre byggerier for få år siden. I dag har STB Byg ansat byggeledere og projektansvarlige på Sjælland til at styre et stigende antal byggerier sikkert gennem alle faser.

Den stigende aktivitet øst for Storebælt har fået administrerende direktør Jens Winther til at overveje, om tiden snart er moden til at etablere en egentlig afdeling på Sjælland:

- Hvis opgaverne bliver ved med at komme, er det planen, at der de kommende år skal opbygges en driftsorganisation på Sjælland. Vi har god tid, og har ikke brug for at forcere noget, men jo flere byggerier vi bliver involveret i, desto større bliver behovet for en fast base på Sjælland, det er klart, siger Jens Winther.

Boliger og skolebyggeri
I denne måned afslutter STB Byg hovedentreprisen på et nyt plejehjem med 75 boliger i Holbæk, og i Tølløse har virksomhedens håndværkere rejst betonelementerne til 20 seniorboliger for Vestsjællands Almene Boligselskab.

Næst projekt i rækken bliver renovering og udvidelse af Engskovskolen i Nr. Jernløse ved Holbæk, hvor STB Byg har vundet totalentreprisen sammen med KPF Arkitekter og Hundsbæk & Henriksen. Desuden går STB Byg i løbet af de kommende måneder i gang med at opføre 14 luksusboliger ved den fritlagte Suså i Næstved.

- Grunden blev købt for år tilbage, men så kom krisen. Nu tror vi på, at tiden er inde, da renten er lav, og vi har fået mange henvendelser. I vores nuværende organisation har vi gennem årene fået opbygget nogle standarder, som sætter os i stand til at levere byggeri af høj kvalitet til tiden og med en fornuftig økonomi - hver gang. Disse standarder håber vi at kunne tage med os og implementere på de sjællandske byggepladser, siger Jens Winther.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125