Afdelingsleder fra SKAT i Herning Søren Lindhardt fortæller til DR Midt & Vest, at man i junimåned indleder en jagt på de såkaldte weekend-håndværkere i sommerlandet.
- Vi vil tjekke villa- og sommerhusområder, hvor der er stor aktivitet. Ved hjælp af bærbare pc'ere med direkte opkobling til SKATs systemer, kan vi på stedet undersøge, hvem der ejer de håndværkerbiler, der er parkerede i villakvarterer og i sommerhusområder, siger han til DR MIdt & Vest.
Efterfølgende vil arbejdsgiverne for de pågældende håndværkere blive kontaktet af SKAT, der kan rejse krav ombetaling af skat samt afgift for brug af firmabilen i fritiden.