23948sdkhjf

Build.aau slår dørene op

18. juni åbner forskningscentret Build.aau, som er et resultat af fusionen mellem Aalborg Universitet (AAU) og Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). Åbningen markeres ved en offentlig konference på Copenhagen Institute of Technology i Ballerup kl. 13 til 17.30 med bl.a. økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.
Build.aau samler 300 forskere inden for byggeri og fysisk planlægning og er dermed landets største på sit område. På konferencen kan deltagerne opleve fire aktuelle fortællinger om perspektivrige samarbejder mellem forskning og praksis. Program og tilmelding på www.build.aau.dk .

Nye digitale spor
Build.aau er et center på tværs af fakulteter og institutter på AAU. Visionen er at forbedre det byggede miljø gennem forskning, uddannelse, formidling og samarbejde med myndigheder og erhvervsliv.

På centrets åbningskonference 18. juni kan man høre hvordan offentlig forskning fremmer byggeriets innovation. Man kan opleve konkrete eksempler på samarbejdet mellem forskning og praksis, og repræsentanter for byggeerhvervet vil give deres syn på hvornår forskning er interessant.

Konferencens tema, Nye digitale spor, er valgt for at illustrere hvilken betydning en fagligt stærk forskning har på områder hvor kendte digitale redskaber anvendes på nye måder. Temaet viser hvordan en bredtfavnende forskning skaber tværgående synergier inden for byggeri, boliger, energi og planlægning.

Vil være 'first choice'
Fusionen mellem SBi og AAU i 2007 samlede to af Danmarks betydeligste forskningsgrupperinger vedrørende det byggede miljø i én slagkraftig enhed, og ambitionen med Build.aau er at være 'first choice' når man ønsker viden om byggeri, boliger, fysisk planlægning osv.: Alt hvad der vedrører det byggede miljø.
Den grundlæggende idé bag det ny center – og dermed bag fusionen mellem SBi og AAU – er at opfylde et samfundsmæssigt behov for forskning, uddannelse, myndighedsrådgivning, erhvervssamarbejde og formidling om det byggede miljø. Ved flere lejligheder er det blevet påpeget at der med fordel kan ske en samling af forskningsressourcerne på dette område, det fremgik bl.a. af rapporten 'Byggeriet i vidensamfundet' fra 2002 med anbefalinger fra Regeringens udvalg vedrørende byggeforskning i Danmark, og i en Realdania-finansieret rapport fra 2005 med 'Forslag til udvikling og effektivisering af byggeriets vidensystem'.

Ud over Aalborg, har AAU også afdelinger i Esbjerg (Esbjerg Institute of Technology) og Ballerup (Copenhagen Institute of Technology) samt en række steder i udlandet. I 2009 flytter SBi fra sin hidtidige adresse i Hørsholm til et nyt domicil i Ballerup, hvorved AAU's aktiviteter i hovedstadsområdet bliver samlet geografisk.

Build.aau's indsatsområder
• Et boligmarked i balance: Mellem vækst og stagnation
• Den ny by: Veje til sammenhæng
• Effektivt byggeri
• Robust byggeri
• Lavenergibyggeri
• Sundt og tilgængeligt bygget miljø

Indsatsområderne er uddybet på www.build.aau.dk .

Kilde: AAU

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125