23948sdkhjf

Hoffmann skal udvide Sundhedscenter Kolding

Udvidelsen på 4.500 kvadratmeter udføres af samme team, som byggede første etape i 2014.
Kolding Kommune udskrev i efteråret 2015 en totalentreprisekonkurrence om anden etape af Sundhedscenter Kolding.

Vinderen er nu udpeget, og det bliver Hoffmann A/S, der skal udføre byggeriet i samarbejde med GPP Arkitekter og Alectia.

Samme team stod også bag første etape af sundhedscentret, som stod færdig i begyndelsen af 2015.

- Vinderprojektet er udpeget af et bedømmelsesudvalg ud fra grundig vurdering med en lang række parametre, hvor der blandt andet blev lagt vægt på funktionalitet, arkitektur og tilgængelighed, fortæller stadsarkitekt Michael Pagaard Madsen, By- og Udviklingsforvaltningen.

Forud for bedømmelsen havde Kommunen prækvalificeret fem teams, som afleverede hvert sit projekt til anonym bedømmelse.

Byggeriet bliver påbegyndt i løbet af sommeren og vil frem mod slutningen af 2017 udvide Sundhedscenter Kolding til 8.000 kvadratmeter. Den nye del skal indeholde døgnrehabiliteringspladser, specialtandlæge og træningsfaciliteter.

Sundhedscenter Kolding er skabt ud fra den tanke, at borgerne får én indgang til det kommunale sundhedsvæsen. Huset er opført på Sygehus Lillebælts grund ved siden af Kolding Sygehus, hvilket betyder, at borgerne i Kolding får mulighed for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109