Tidens trend med miljørigtig adfærd har for alvor fået tag i danskerne og er nu også rykket ind på badeværelset. Samtidig stilles der fortsat store krav til et stilrent udtryk og høj funktionalitet i boligens oase for personlig pleje og velvære.
Oras Electra er en berøringsfri vandhane, der formår at kombinere et minimalistisk og brugervenligt design med vandbesparende egenskaber. Netop denne kombination imødekommer alle krav og har gjort Oras Electra til et stort hit i danske hjem.
En automatisk tænd/sluk-funktion er hemmeligheden bag Oras Electras vandbesparende egenskaber. Funktionen betyder, at vandforbruget ikke løber løbsk og ikke efterlader flere liter rent vand i afløbet til ingen verdens nytte.
Tænd/sluk-funktionen styres af en aktiv fotocelle, der sørger for tempereret vand, så snart hænderne holdes under hanen. Vandet lukker igen, når hænderne fjernes, og derfor kan Oras Electra reducere vandforbruget med helt op til 50 procent. Det medfører en stor gevinst for både pengepung og miljø.
Foruden de miljømæssige hensyn og økonomiske besparelser er Oras Electra forbundet med en række andre praktiske fordele. Den berøringsfrie vandhanes brugervenlighed og forbedrede hygiejne har længe været kendt fra blandt andet café- og restaurantbesøg, og nu er fordelene også slået igennem på private badeværelser.
Både børn og voksne med snavsede hænder kan have svært ved at åbne for vandet uden samtidig at gøre vandhanen beskidt, men med Oras Electras berøringsfrie betjening er det nemt at holde uønskede bakterier på afstand og opretholde en god hygiejne.
Med et tidløst og minimalistisk design passer Oras Electra perfekt ind i den nordiske indretningsstil og understøtter badeværelsets stemning af luksus og velvære.
Oras Electra er designet med buede overflader, der danner et stilfuldt udtryk og gør det nemt at rengøre armaturet. Samtidig betyder de buede former, at stillestående vanddråber ikke efterlader kalkpletter.

