23948sdkhjf

Mølbak Landinspektører ruster op

Direktionen er udvidet og de københavnske aktiviteter er samlet i nye lokaler på Østerbro.
I løbet af de seneste to år har Mølbak Landinspektør næsten fordoblet omsætning og medarbejderstab.

En del af væksten er skabt gennem en fusion med Landsinspektørerne på Vesterbrogade 35 i København, og det er blandt andet en række af de medarbejdere og funktioner, der nu er samlet i den nye afdeling.

Samtidig er medarbejderne og aktiviteterne fra Mølbaks hidtidige kontor i Hellerup også flyttet til Østerbro.

- Vi får en central placering i forhold til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Den nye afdeling betyder samtidig, at vi har kunnet samle og styrke vores aktiviteter. Det gælder ikke kun de traditionelle landsinspektør-ydelser, men også i forhold til vores funktion som Ledende Landsinspektør for Banesager i Danmark og opgaver i forbindelse med en række større byudviklingsprojekter, siger Jens Mølbak, landinspektør og administrerende direktør.

Udvidet direktion og nye afdelingsledere
Samtidig har virksomheden styrket den daglige ledelse med udnævnelsen af landinspektør Jesper Bach Stisen som ny teknisk direktør. Han indgår samtidig i direktionen sammen med administrerende direktør Jens Mølbak og projektdirektør Lars Gjøg Petersen.

Udvidelsen af direktionen sker samtidig med en ændring af organisationen, der har til formål at styrke den faglige profil og yde en endnu bedre service, rådgivning og sparing.

- For medarbejderne giver strukturen endnu bedre mulighed for karriere, faglig udvikling og specialisering. Det har betydet, at vi senest har øget medarbejderstaben med yderligere en række stærke faglige profiler, siger Jens Mølbak.

Firmaet har blandt andet ansat to faglige profiler som afdelingsledere. Det er Else-Marie Ulvsgaard og Karsten Willeberg-Nielsen til at udvikle virksomheden inden for henholdsvis Arealer & Rettigheder og Paln & Udvikling til supplement for kerneaktiviteterne Matrikel & Jura og Landmåling & Data.

- I det lys forventer jeg, at vi kan fortsætte vores vækst og udvikling i forhold til de mange spændende opgaver med større udviklings- og anlægsprojekter, vi står foran. Det gælder ikke kun udvikling af eksisterende og nye bydele, men også i forhold til den fremtidige infrastruktur, der står foran en gigantisk udbygning, siger Jens Mølbak.

20 medarbejdere er rykket ind
Det nye kontor har hjemsted i et 600 kvadratmeter stort lejemål på Østerbrogade 125 på Østerbro, og afdelingen bliver dermed det fremtidige samlingspunkt for en række af virksomhedens storkøbenhavnske aktiviteter.

I første omgang har cirka 20 af Mølbaks medarbejdere fået base på det københavnske kontor. Foruden København har virksomheden afdelinger i Greve, Køge og Roskilde.

Masser af baneprojekter
Som ledende landinspektør for banesager løser Mølbak Landinspektører en lang række opgaver i forbindelse med modernisering og udbygningen af jernbanerne over hele landet.

Desuden er virksomheden med til at udvikle letbanerne i Odense og Aarhus. Det samme gælder den kommende Letbane Ring 3 i Storkøbenhavn, hvor Mølbak Landinspektører har ansvaret for teknisk opmåling.

Derudover er den nye afdeling i København også engageret i en række større udviklings- og byggeprojekter i Carlsberg Byen og i Nordhavnen samt Amager Bakke-projektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11