23948sdkhjf

Sjælsø sælger grund til Ikea og udlejer nyt projekt til Silvan

Sjælsø har solgt en grund i Skejby ved Århus til Ikea. Samtidig har Sjælsø indgået lejeaftale med DT Group A/S om en nybygget Silvan-butik på et tilstødende areal. Den samlede projektværdi andrager ca. kr. 100 mio.
På en del af det resterende grundareal har Sjælsø indgået en lejeaftale med selskabet bag gør-det-selv-kæden Silvan - DT Group A/S - om en ny 3.500 m2 stor Silvan-butik, hvortil kommer overdækkede udearealer. Opførelse af den nye Silvan-butik påbegyndes i løbet af få måneder, og projektet forventes solgt i indeværende år.

Sjælsø forhander med flere potentielle lejere om den resterende del af grunden, hvor der kan etableres yderligere ca. 1.700 m2 butik/erhverv.

Fortsat godt aktivitetsniveau på retailmarkedet
Sjælsø kan konstatere et fortsat godt aktivitetsniveau på retailmarkedet. Det gælder både i Danmark og på de udenlandske markeder, hvor Sjælsø er aktiv, dvs. Norge, Sverige, Finland og Polen. Forhandlinger med lejere og investorer vedr. flere igangværende projekter pågår, og Sjælsø forventer at kunne udleje og sælge flere retailprojekter i de kommende måneder.

Sjælsø fastholder resultatforventninger for 2008
Projekterne i Århus understøtter Sjælsøs tidligere udmeldte resultatforventninger for 2008. Der forventes således fortsat et resultat før skat og eksklusiv eventuelle værdireguleringer i niveauet kr. 800 mio.

Kilde: Sjælsø A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125