23948sdkhjf

Nye medejere og nyt navn

Glindvad & Jeppesen i Grenaa har skiftet navn til "Arkikon". Samtidig er Thomas Enevold og Bo Rasmussen, trådt ind i virksomheden som medejere
Djurslands største virksomhed indenfor arkitekt- og ingeniørverdenen, Glindvad & Jeppesen A/S, Grenaa, har udvidet ejerkredsen fra to til fire. Arkitekt Thomas Enevold og ingeniør Bo Rasmussen er indtrådt i firmaet som medejere. Cheferne gennem mere end 20 år, Tommy Glindvad og Ib Jeppesen, fortsætter på lige fod med de to nye ejere.

Samtidig har virksomheden skiftet navn og logo. Fremover hedder firmaet "Arkikon", en sammensætning af arkitektur og konstruktion. Det nye logo og navn blev afsløret ved en reception på hovedsædet Havneplads 2, Grenaa 15. maj.

Ændringerne betyder, at Thomas Enevold og Ib Jeppesen bliver direktører. Thomas Enevold er daglig afdelingsleder i Grenaa, og Ib Jeppesen varetager afdelingen i Vejlby. Samtidig har Ib Jeppesen personaleansvaret for de 13 ansatte.

Bo Rasmussen er fremover teknisk chef med base i Grenaa, mens Tommy Glindvad bliver udviklingschef. Han fortsætter også i brancheforeningen Bolius, der er et datterselskab til RealDania.

Naturlig overgang
Tommy Glindvad startede firmaet i 1986. To år senere kom Ib Jeppesen til, hvor de dannede et kompagniskab. De to hidtidige ejere nærmer sig de 60, så en fornyelse og et generationsskifte har spøgt længe som en naturlig udvikling.

- Thomas har været i firmaet i 10 år, mens Bo har været her i fire år. Vi begyndte allerede for et års tid siden at tale om generationsskiftet. Hidtil har det udviklet sig løbende. Nu skal det så være, så både kunder, lederkreds og medarbejder kan få gavn af hinanden i en overgangsperiode, forklarer Ib Jeppesen.

Thomas Enevold har spidskompetencer i arkitektur og IT. Bo Rasmussen er ingeniør og er sikker i bygningskonstruktionerne. Desuden tager han sig af byggeprocesser med kontrol og tilsyn på arbejdspladserne, bl. a. Byggeskadefonden.

Helhedsløsninger en vores styrke
Virksomhedens store styrke er det faglige fællesskab i de 13 nuværende medarbejdere, som kunderne har til rådighed.

- Det nye navn understreger; at vi kan levere totalløsninger til alle byggeopgaver, både på land og i by. Vi samarbejder bl.a. med håndværkere, virksomheder, offentlige institutioner og kommuner, landbrug, fjernvarmeværker og andre nicher - og arbejder med både nybyggerier og renoveringer. For os er den enkeltes behov i højsædet. Og så vil vi udnytte alle fordele ved brugen af Det digitale Byggeri, hvor et tæt samarbejde giver fordele ved præsentation af opgaver for kunderne, f. eks. skitsefasen, uddyber Thomas Enevold.

- Som både arkitekter og ingeniører har vi ekspertisen inden for samme hus, så vi kan rådgive kunderne bredt og koordinere hver opgave fleksibelt, så vi sammen skaber funktionelle rammer for kunderne. forklarer Thomas Enevold.

Håndtegnet logo
Firmaet har valgt et nyt logo med udgangspunkt i arkitektens personlige tegnings-skrift: der er tale om håndværk som Arkikon sætter en ære i at signere. Samtidig repræsenterer den løse struktur arkitekternes designkompetencer. Til sammen skaber

Men det nye navn skal også markere, at vi har fokus på fremtiden. Det gælder løbende efteruddannelse og nyansættelse efter kundernes behov, slutter Thomas Enevold.

Kilde: Arkikon

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141