23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Millioner til nye gadeidrætshuse

Udtjente industribygninger i Viborg og Aalborg renoveres og omdannes til nyskabende huse, der skal give gadeidrætten tag over hovedet.

Kommunerne Viborg og Aalborg har valgt at gå ind i et projekt, som gadeidrætsorganisationen Game står bag sammen med Realdania, TrygFonden, Nordea-fonden og, for Aalborgs vedkommende, Det Obelske Familiefond.

Konceptet går ud på at omdanne livløse industribygninger til rå gadeidrætsfaciliteter. Målet er at få flere børn og unge aktive på asfalten.

Vestas-bygningen i Viborg og Kridtsløjfen i Aalborg indgår i projektet, som forventes gennemført i starten af 2018. Næste skridt er workshops, hvor husenes fremtidige brugere involveres i processen.

- Vi glæder os til at se, hvordan de nedlagte industribygninger kan blive et forbillede på, hvordan industriarkitekturen kan sættes i spil på en helt ny måde med innovative faciliteter, der også har et socialt sigte. Det lokale engagement og input fra byens unge er meget vigtigt i denne sammenhæng, siger programchef Per Schulze, Realdania.

Ifølge Game er streetkulturen bygget op omkring kreativitet, engagement og en stærk gør-det-selv mentalitet. Derfor kickstartes etableringen af de to huse med idéudviklingsworkshops, som i Aalborg bliver den 29. februar klokken 16.00-19.00 og i Viborg den 1. marts klokken 16.00-19.00.

Her inviteres alle lokale til at komme med bud på, hvilke aktiviteter, faciliteter og værdier de nye huse skal rumme. De bedste idéer inddrages efterfølgende i en arkitektkonkurrence.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.126|