Ifølge TV2 var branden så omfattende at brandfolk fra fem byer blev involveret i slukningen. Branden opstod kl. 23 mandag aften, og kl. ca. 00.30 måtte der tilkaldes assistance fra beredskabskorpset i Haderslev. Ifølge DS SM’s egen hjemmeside opstod branden i en transformer. Det oplyses dog ikke, hvor store ødelæggelserne er. - Vi er i gang med at etablere nødstrøm og forventer at kunne køre store del af produktionen som normalt allerede fra i eftermiddag (tirsdag, red.), skriver DS SM på sin hjemmeside.