Fem medarbejdere i salgs-, marketing-, support- og lagerfunktioner i maskinimportvirksomheden Scantruck A/S i Skive skal ud at finde nye job, heriblandt virksomhedens hidtidige salgschef, Henrik Kirketerp Møller. Det sker som følge af en omstrukturering af salgsorganisationen.
Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad i det ugentlige specialtillæg M-Extra
”Vi har ikke nået målene, og det er ikke nødvendigvis den pågældende salgschefs skyld. Det er et enormt hårdt marked for entreprenørmaskiner i øjeblikket, men vi har nogle klare mål om at være blandt de allerbedste – også inden for det gule område – og så må vi se på, hvordan vi gør det. Vi har gennem et år i samarbejde med salgschef Henrik Kirketerp Møller arbejdet på at rette det op, hvor Henrik har haft et særligt fokus på området, og vi er ikke kommet i mål, fortæller adm. direktør hos Scantruck, Bo Sundros til Licitationen - Byggeriets Dagblad.