23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sektionschef Jens Hansen fra Skana Entreprise A/S fylder 60 år

Søndag den 29. juni fylder Jens Hansen, sektionschef hos Skana Entreprise A/S i Smørum, 60 år.

Jens Hansen, der oprindelig er uddannet tømrer og teknikumingeniør fra Københavns Teknikum, startede karrieren i Civilforsvaret, inden kursen i 1975 blev sat mod en mangeårig karriere som ledende medarbejder i byggebranchen med ansættelse hos Rasmussen & Schiøtz A/S - det senere NCC.

Her stod Jens Hansen - først som entrepriseleder, siden som afdelingsleder og direktør for virksomhedens renoveringsenhed - blandt andet i spidsen for byggeriet af hangarer til militære transportfly i Værløse, opførelse af Industriens Hus på Rådhuspladsen, etablering af Finger A i Københavns Lufthavn, totalrenovering af Søkortarkivet på Esplanaden og udvidelse af Louisiana i Humlebæk.

Efter 30 år i RS/NCC-koncernen blev Jens Hansen i 2005 hentet til Bulow & Nielsen A/S som teknisk direktør, og i 2007 gik turen til Skanska med job i virksomhedens renoveringsdivision.

Som led i Engsø Gruppens overtagelse af Skanska's renoveringsdivision startede Jens Hansen i december sidste år som medejer og sektionschef i renoveringsselskabet Skana Entreprise A/S - et selskab med 80 medarbejdere, der netop nu er aktuel med totalrestaurering af Bryggergården på Kastrup Havn, renovering og udvidelse af Kvintuskollegiet på Østamager og omfattende renovering af Boligselskabet Kirstinevang i Ballerup.

Kilde: Skana Entreprise A/S

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11