Utilfredsstillende, sådan betegner tømrermester Sørens Thode Jørgensen resultatet for 2007 for virksomheden af samme navn.
Han havde ellers håbet på, at 2007 ville bringe en bedre indtjening især efter tab og rekonstruktion af virksomheden i 2006. Men forventningerne blev ikke indfriet.
Årsresultatet endte på minus 2,2 mio. kroner. Det er tre betydelige byggeopgaver, der har kostet på bundlinien. Egenkapitalen er ligesom resultatet gået i rødt.
I 2008 foretages tiltag, der skal stramme op på styringen af både likviditet og byggepladser.