23948sdkhjf

A&K nærmer sig den halve milliard

Omsætningen voksede med mere end en fjerdedel hos Adserballe & Knudsen i 2015.
Adserballe & Knudsen fortætter sin vækstkurs og nåede i 2015 en omsætning på 448 millioner kroner, hvilket er 28 procent mere end året før.

Ifølge administrerende direktør, Karsten Hjarsø, er væksten et udtryk for virksomhedens fokus på større og mere krævende renoverings- og nybyggeriopgaver i total-, hoved- og storentreprise.

- Vi viser en god konkurrenceevne på store renoveringsopgaver og nybygningssager med en vis kompleksitet. Det er resultatet af et målrettet arbejde både på de indre og ydre linjer, siger Karsten Hjarsø og fremhæver kompetenceudvikling samt effektivisering af processer og metoder som nogle af de knapper, der er skruet på.

Flere store opgaver kom i hus i 2015, og ordrebogen rækker aktuelt 15 måneder frem. Det er blandt andet renovering af det kendte AL Bank-hovedsæde i København, 114 nye boliger i Rødovre, to opgaver på Nørrebro med i alt 379 nye badeværelser, Skoleparken i Hillerød med energirenovering til 350 millioner kroner og en energirenovering af Tingbjerg-bebyggelsen.

- Lige nu arbejder vi i 3.000 boliger. Det er en stor opgave at styre, og det er vi rustet til. Men vi er også ind og ud af 3.000 private hjem. Beboerhåndtering er en helt særlig opgave, som vores medarbejdere uddannes til, siger Karsten Hjarsø.

Indtjeningen vokser ikke i helt samme tempo som omsætningen. Driftsresultatet er i 2015 forbedret fra 8,3 til 9,7 millioner kroner. Dermed er overskudsgraden faldet en smule fra 2,4 til 2,2 procent.

- Markedet er stadig hårdt, og konkurrencen er stor. Vi er tilfredse med, at kunderne og deres rådgivere finder, at vi leverer kvalitet, og vi bliver inviteret til at byde på mange gode og spændende opgaver, siger Karsten Hjarsø.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079