23948sdkhjf

Spinder guld på at ombygge erhverv

Gefion Group har mere end fordoblet sit overskud og råder over en projektportefølje på over to milliarder.
Siden etableringen af Gegion Group i 2013 har Thomas W. Færch og Henrik Nissen fokuseret på at omdanne centralt beliggende erhvervsejendomme til attraktive boliger.

Det har vist sig at være en god idé. I 2015 er resultatet forbedret med næsten 10 millioner kroner, og udviklingen fortsætter i samme spor.

- Aktivitetsniveauet er fortsat højt. Vi er i gang med seks konverteringsprojekter på i alt 21.000 etagemeter. I 2015 udvidede vi med et nyt forretningsområde med nybyggeri og har taget hul på det første projekt, fortæller administrerende direktør Thomas W. Færch.

Nybyggeriet omfatter en velbeliggende grund på Amager Strandvej, hvor planen er at opføre 9.000 etagemeter bolig. Flere projekter er i pipeline, og satsningen på nybyggeri betød, at Gefion Group i november 2015 valgte at ansætte den tidligere Sjælsø-direktør, Jørgen Junker, som COO.

Hen mod slutningen af året blev organisationen udvidet med yderligere to tunge ejendomsfolk; den tidligere ejendomsdirektør i Coop, Ahrnt Clausen, og Claes Toft Nielsen, der har stor erfaring inden for ejendomsdrift og projektudvikling.

En del af byens puls
Gefion Group oplyser ikke omsætningstal, men Thomas W. Færch vil gerne fortælle, at selskabets samlede projektværdi overstiger to milliarder kroner.

Ejendommene til konvertering findes fortrinsvis i centrum og brokvartererne i takt med, at deres hidtidige brugere forlader dem, og der er stor interesse i markedet for færdige boliger på gode adresser i København.

- Mange vil hellere bo i byen og være en del af byens puls frem for at flytte til de nybyggede kvarterer i byens udkant. Og vi har en erfaring, som sikrer os videre fremgang, siger Thomas W. Færch.

Aktuelt arbejder Gefion Group med seks ejendomme i København, heraf fem på Østerbro: Rosenvængets Alle med 2.500 etagemeter, Upsalagade med 3.200 etagemeter, Lundsgade med 1.600 etagemeter Stockholmsgade/Dag Hammarskjölds Allé med 3.300 etagemeter og Hans Knudsens Plads på 5.000 etagemeter. Hertl kommer en ejendom i Nørre Farimagsgade i København K med 5.000 etagemeter bolig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11