Bygge- og anlægsvirksomhedernes forventer under ét fald i omsætningen og beskæftigelsen i de kommende måneder. Det viser konjunkturbarometret fra Danmarks Statistik, som netop er offentliggjort. Dermed understøtter konjunkturbarometret den vurdering af udviklingen i bygge- og anlægsaktiviteten, som Dansk Byggeri fremlagde i sidste uge.
- Selvom aktiviteten falder i 2008, så skal det understreges, at det sker fra et rekordhøjt niveau i 2007. I år vil beskæftigelsen derfor falde til samme niveau som i 2006, der som bekendt var præget af højkonjunktur i bygge- og anlægssektoren. Når det er sagt, så skal det samtidig tilføjes, at der er udsigt til, at byggeaktiviteten vil fortsætte med at falde fra 2008 til 2009, og derfor er der plads til, at det offentlige øger byggeaktiviteten, understreger Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen.