23948sdkhjf

Danske byggefirmaer boykotter Whiskybæltet

Flere og flere danske virksomheder boykotter nu byggeprojekter på Strandvejen i Helsingørområdet. Det sker på grund af de mange virksomheder, der anvender billig udenlandsk arbejdskraft netop i dette område.
Det er Helsingør Dagblad, der har talt med to byggefirmaer i Helsingør, der begge kalder Whiskybæltets brug af billig polsk arbejdskraft for en mellemting mellem hvid slavehandel og løntrykkeri med personlige tragedier i kølvandet. Det skriver Berlingske Business.

Flere danske byggefirmaer boykotter nu Whiskybæltet – Strandvejsområdet ved Helsingør nord for København. Det betyder, at de danske virksomheder nægter at afgive tilbud i en licitation, hvor også firmaer med østeuropæiske arbejdere giver tilbud.

Problemet med den billige udenlandske arbejdskraft er ikke enestående for området, men i Whisky-bæltet er der flere udenlandske arbejdere i byggebranchen end nogensinde før.

Flemming Nørå Nielsen har et tømrerfirma af samme navn i Helsingør. Han fortæller, at han forlader en byggeplads omgående, hvis der går polske arbejdere. Han kalder anvendelsen af den billige polske arbejdskraft for en blanding af hvid slavehandel og løntrykkeri. Samtidig er han oprørt over det tilsyneladende organiserede misbrug af mennesker, der står svagt i deres hjemland, og bekymret for den danske byggebranche som helhed.

Også tømrermester Kim Dahl Eriksen fra tømrer- og snedkerfirmaet Hamlet i Helsingør er bekymret.

- Jeg hører om rigtigt mange danske firmaer, der mister kunder i øjeblikket, fordi de ikke kan konkurrere med de lave lønninger til østeuropæere. Og i det spil er det altså vores egne, dygtige folk, der står til fyring. Jeg tror ikke på, at polakkerne kommer hjem igen og derfor er det vores egen branche og vores egen faglige dygtighed og omdømme, der er i fare. Byggebranchen er hårdt ramt, men jeg tror, at det her også er ved at indbefatte flere andre fag og brancher, mener Kim Dahl Eriksen.

Kilde: Berlingske Business

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078