Medio marts 2008 offentliggjorde Københavns Kommune sit udbud af en lånefacilitet på 200 mio. kr. til etablering af en multiarena i København.
Udbuddet var tilrettelagt med en kort tidsfrist for afgivelse af indledende tilbud. Efter modtagelsen af tilbud har Københavns Kommune besluttet at foretage et genudbud med nye tidsfrister for at sikre størst mulig konkurrence og dermed det bedst mulige tilbud på etableringen af en multiarena.
Udbudsmaterialet vedrørende genudbuddet (
) svarer i vidt omfang til materialet fra det tidligere offentliggjorte udbud. Dog er foretaget visse præciseringer/rettelser i materialet, hvilket budgivernes opmærksomhed venligst henledes på. Som en uforpligtende service kan budgiverne ved henvendelse til Center for Byudvikling få en udgave af de centrale udbudsdokumenter med markering af ændringer i forhold til det tidligere materiale.