Byggeriet af typehuse har ligget på et meget højt niveau, men byggeriet er raslet ned, og der ventes at blive opført 4.300 færre boliger i 2009 sammenlignet med 2006, hvor der opførtes 10.800 boliger.
Samtidig ventes beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen at falde. Seniorøkonom i Dansk Byggeri Finn Bo Frandsen vurderer, at beskæftigelsen til næste år vil falde fra 182.000 til godt 165.000.
- Det vil sige, at blandt de, der var beskæftiget inden for byggeri og anlæg i 2007, vil knap hver tiende miste deres job i år og næste år, konkluderer Finn Bo Frandsen, der samtidig påpeger at konkurs-bølgen fortsætter, og at det især kommer til at gå ud over de virksomheder, der ikke formår at tilpasse sig det nye lavere niveau og satse på lavenergi.