Udbygningen er en del af en større plan for Muuga Havn og består i udførelse af nye kajanlæg, indpumpning af sand og uddybningsarbejder. Kontrakten skal
udføres i samarbejde med danske Rohde Nielsen A/S og lettiske KMG Insenerehituse AS.
Aarsleff skal udføre de 800 løbende meter kajvæg, som består af rammede spunsjern og rørpæle. Derudover skal Aarsleff udføre stensætningsarbejderne
bestående af 30.000 kubikmeter brudsten. Partnerne skal udføre henholdsvis sandindpumpning og uddybning samt betonarbejder.
Kontrakten er vundet i international licitation, og den samlede kontraktsum er på 430 millioner kroner, hvoraf Aarsleffs andel er på 200 millioner kroner.
Arbejderne begynder nu og forventes afsluttet om 18 måneder.
Ordren giver ikke anledning til at ændre forventningerne til indeværende års resultat, som afsluttes 30. september 2008.