Efter sommer starter en ny årgang på godt 23.000 studerende på universiteterne og knap 22.000 på professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og erhvervsakademier. Der er desværre tale om en nedgang. Universiteterne har optaget 15 % færre unge i år end sidste år, mens Undervisningsministeriets institutioner for videregående uddannelser har optaget 2 % færre.
Byggeriet kan dog glæde sig over, at konstruktør- og ingeniøruddannelserne ikke er mærket af tilbagegang. Ingeniøruddannelserne som helhed har en fremgang på 4 %. Inden for bygge- og anlægsområdet starter til efteråret i alt 1.446 fordelt på 710 studerende på ingeniøruddannelserne og 736 på uddannelsen til bygningskonstruktør. Det er en fremgang på ca. 2,5 % på sommeroptaget.
- Det er positivt, at de unge finder det attraktivt at uddanne sig inden for byggeri og anlæg. Og det er bestemt også en branche med gode fremtidsudsigter. Ny teknologi, materialer og metoder kræver flere kvalifikationer hos medarbejderne, hvorfor vi fremover får øget behov for medarbejdere med en faglig eller videregående uddannelse, fortæller Marie-Louise Deth Petersen, uddannelseschef i Dansk Byggeri.
De fleste videregående uddannelser må dog melde om stor tilbagegang. Specielt er humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab hårdt ramt, ligesom der er tilbagegang på professions-bacheloruddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske.
- Vi kan konstatere, at de unge i højere grad har fokus på uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked. Noget tyder på, at de unge har lyttet til samfundsdebatten og har valgt uddannelser, som omtales positivt i forhold til samfunds- og erhvervsbehov, siger Marie-Louise Deth Petersen.

