23948sdkhjf

Gråkjær A/S runder milliarden

Nordeuropas største totalleverandør af staldbyggerier Gråkjær A/S har netop leveret et rekordregnskab, hvor man runder milliarden i omsætning - og det til trods for lange sagsbehandlingstider for miljøtilladelser.
I regnskabsåret 2007/2008 passerede totalleverandør af staldbyggerier Gråkjær A/S i Holstebro milliarden i omsætning.

Resultatet før skat steg med 15 mio. kr. til 55 mio. kr., mens omsætningen steg med 150 mio. kr. sammenlignet med året før. Det oplyser ErhvervsBladet.

Resultatet er negativt påvirket af et tab på 7 mio. kr. fra et mislykket forsøg på at overføre det danske byggekoncept til Rusland og Ukraine. Gråkjær har efterfølgende trukket sig fra markederne, men har til gengæld oprustet i Tyskland.

Gråkjærs gode resultat kommer endda efter et år præget af den lange sagsbehandlingstid på miljøtilladelser, der sidst kostede den mindre konkurrent Nyborg Huse A/S et moderat underskud. Ledelsen hos Gråkjær A/S forventer ,at myndighederne snarest gør noget ved de lange ventetider.

Kilde: ErhvervsBladet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096