23948sdkhjf

Ny ledelse i Sweco Architects

Direktør Lone Busk ønsker at prøve noget andet. Det medfører reorganisering af hele ledelsen i Sweco Architects’ danske selskab.
Efter omkring ti år som direktør i Sweco Architects A/S har Lone Busk valgt at søge nye udfordringer, og posten som øverste chef i det danske selskab er derfor overtaget af partner Mads Stenbæk Jakobsen.

Han kommer til at stå i spidsen for en reorganiseret ledelsesgruppe, idet Jørgen Beider har overladt opgaven som leder af bygningsafdelingen til Morten Toft for i stedet at få ansvaret for projektudviklingen. Mads Stenbæk Jakobsen bliver selv ansvarlig for landskabsafdelingen.

Ændringen i ledelsen skal først og fremmest ruste Sweco Architects til at håndtere et stigende antal internationale projekter:

- I Skaarup & Jespersen ( tegnestue som i 2009 fusionerede ind i Sweco-koncernen, red. ) arbejdede vi meget i udlandet, men det har ligget stille i nogle år. Nu oplever vi, at opmærksomheden omkring nordisk bæredygtighed og Swecos brand begynder at give henvendelser, og jeg er sikker på, at vi vil få flere internationale opgaver i de kommende år, forklarer Mads Stenbæk Jakobsen.

En del af opgaven handler også om at positionere Sweco Architects i Danmark som en selvstændig enhed, der er uafhængig af kollegaerne i Sweco-koncernens store danske ingeniørvirksomhed.

- Den nye struktur skal gøre os bedre til at definere os selv som arkitektvirksomhed. Vores omverden er begyndt at opfatte os som én organisation, og vi ønsker at tydeliggøre, at vi er to firmaer med hver sin profil og hver sin kundekreds, siger Mads Stenbæk Jakobsen og tilføjer:

- Vi har størst samhørighed med de 700 Sweco-arkitekter i Sverige, og vi skal blive bedre til at udnytte, at vi er en del af Nordens største arkitektfirma og samtidig er en del af den store Sweco-familie med alle ingeniørdisciplinerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141