Intego går nu i gang med at udskifte alle 8000 vandmålere i Ribe og Bramming, skriver regionalavisen JydskeVestjysten.
Når det er sket, skal alle vandmålere kunne fjernaflæses.
Opgaven, som er for stor til at forsyningsselskabet Din Forsyning selv kunne udføre det, foregår i resten af 2016.
Keld Jensen, målerteknisk chef hos Din Forsyning, glæder sig over, at et erfarent firma skal ringe på hos kunderne.
- Vi kender Intego fra tidligere, hvor de for nogle år siden vandt et udbud på udskiftning af varmemålere i Varde. De har mange af sådanne opgaver i hele landet, og det er professionelt udført, siger Keld Jensen til JydskeVestkysten.