23948sdkhjf

Velux bag nyt demohus

Forvandler 1920’er-bolig til et moderne, bæredygtigt hjem.
Næsten halvdelen af Europas bygninger er bygget mellem 1945 og 1980, og det skønnes, at 90 procent af de nuværende boliger stadig vil være i brug i 2050. Det er derfor afgørende at renovere den aldrende europæiske boligmasse.

Velux Gruppens nye RenovActive-hus i Bruxelles, som CEO, Jørgen Tang-Jensen, indviede onsdag den 18. maj, er Velux Gruppens bud på, hvordan en klimarenovering, baseret på AktivHus-principperne, kan forvandle ældre europæiske boliger til sunde og bæredygtige hjem.

Velux Gruppen har samarbejdet med det almene boligselskab; Le Foyer Anderlechtois, om projektet. Boligselskabet ejer 3.740 boliger i Bruxelles.

RenovActive-huset er et 80 kvadratmeterstort dobbelthus, bygget i 1920’erne. Huset er i en fremskreden og forfalden tilstand blevet totalrenoveret for at kunne tilbyde de kommende beboere en bolig af høj kvalitet. Huset vil være tilgængeligt for besøg i det kommende år. I foråret 2017 vil en familie med tre børn bosætte sig i huset i to år. I denne periode vil energi-, varme- og vandforbruget samt interaktionen mellem familien og huset blive monitoreret.

Renoveringen er udført inden for den eksisterende budgetramme af Bruxelles' almene boliger. Fra nu og til 2018 har Le Foyer Anderlechtois planer om at renovere 86 huse baseret på RenovActive-konceptet.

Om RenovActive
Konceptet er baseret på AktivHus-principperne, der balancerer komfort (gennem et sundt indeklima med masser af dagslys og optimal ventilation), energieffektivitet og respekt for miljøet.

RenovActive omfatter følgende syv elementer:

1. Montering af vinduer i facaden af huset og på taget med henblik på at opnå en maksimal mængde dagslys. *

2. Placering af en trappe, der er oplyst af to ovenlysvinduer i midten af huset for at give naturligt lys på hver etage, samt en optimal ventilation.

3. Installation af et hybrid-ventilationssystem, der kombinerer naturlig og mekanisk ventilation.

4. Montering af udvendig solafskærmning for optimal og dynamisk varmekontrol.

5. Oprettelse af en effektiv klimaskærm med nyt tag og facadevinduer.

6. Installation af gulvvarme i stueetagen og radiatorer til de øverste etager.

7. Opførelse af en tilbygning, der giver mere gulvplads i stueetagen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.3