23948sdkhjf

Millionkontrakt til FLSmidth i Tyskland

FLSmidth har indgået en kontrakt til en værdi af 214 mio. kroner på levering af materialehåndteringsudstyr til et nyt kulfyret kraftværk ved Hamborg i Nordtyskland.
Tysklands fokus på miljørigtig energiproduktion har medført store investeringer i landets kernekraftværker. Dette kommer nu FLSmidth til gode:

- Der er for tiden en kraftig efterspørgsel i Tyskland på denne slags udstyr. Landet er i færd med at udskifte mange af de ældre kernekraftværker og kulfyrede kraftværker med moderne, mere miljøvenlige anlæg. FLSmidth er i stand til at kombinere forskellige materialehåndteringssystemer til én samlet løsning af høj miljømæssig standard, hvilket gør os yderst konkurrencedygtige, udtaler adm. Koncernchef hos FLSmidth, Jørgen Huno Rasmussen.

Det avancerede udstyr opfylder Tysklands strenge miljøkrav, og kombinationen af gips- og askehåndtering i ét anlæg gør, at kunden undgår at skulle investere i separate anlæg til de enkelte materialer.

Kontrakten omfatter to kraner med grabbe til losning af kul fra skibe og et kombineret anlæg til læsning af afsvovlingsgips, tøraske og vådaske på skibe. Kontrakten omfatter endvidere mekaniske, elektriske og bygningsmæssige leverancer til de tre anlæg samt pneumatisk askehåndteringsudstyr fra FLSmidth Möller.

FLSmidth oplyser, at ordren vil bidrage positivt til indtjening frem til slutningen af 2011 eller starten af 2012, hvor udstyret sættes i drift.

Kilde: FLSmidth

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095